CoreHome renoverer

CoreHome har netop afsluttet 2 spændende renoveringsprojekter, hvor klimavenlighed og bæredygtighed er i fokus.

Vi har ydet omfattende rådgivning i forbindelse med renovering og genopbygning af et et familieshus efter en større brandskade.

I Roskilde har vi projekteret, og ført tilsyn med en større ombygning af en virkeligt gedigen, arkitekttegnet villa fra 1962.
Vi har lige nu flere renoveringsprojekter i gang, vi glæder os til at vise jer de færdige resultater.

Gennemført ombygning af Kongemarksvej 2, Roskilde


CoreHome har projekteret, og ført tilsyn med en større ombygning af en virkeligt gedigen, arkitekttegnet villa fra 1962, som ligger på en stor grund i udkanten af Roskilde.

Huset er oprindeligt opført til et modent par uden hjemmeboende børn, og havde, i konsekvens deraf, kun et enkelt stort soveværelse med tilhørende badeværelse, samt et lille ”pigeværelse” med tilhørende toilet.

Den primære opgave har været at omdanne en muret fløj af huset, som rummede garage med tilhørende fyrrum, til en værelsesfløj, som kan rumme de nye beboeres 3 børn.

”Garage-fløjens” 50 m2 er derfor blevet indrettet med 3 værelser, et badeværelse samt et samlet fælles rum, som tjener som ny entré, og som forbinder den nye fløj til den oprindelige beboelse.

Samtidigt med ombygningen af garagefløjen, er den oprindelige bolig blevet gennemgribende renoveret

Den oprindelige garagebygnings ydermure er blevet isoleret indvendigt i en opbygning, hvor der er isoleret med isolering af Hamp.

For at skabe sammenhæng med den eksisterende bolig, var det nødvendigt at hæve gulvet i garagedelen, hvilket gav en udfordring med loftshøjden.  Denne udfordring blev dog løst ved, indefra at ombygge de oprindelige gitterspær til Saksespær, hvilket både har hævet loftet i værelser og entré, og givet en væsentligt mere spændende rumoplevelse.

Tagkonstruktionen i hele huset er derefter blevet isoleret ved indblæsning af træfiberisolering.

Væsentlige elementer i det oprindelige hus er bevaret. Bl.a. er den oprindelige, gedigne hoveddør i mahogny blevet sat i stand, og er flyttet til husets nye indgangsparti i den nyindrettede værelsesfløj.

Gulve i den oprindelige beboelse er blevet isoleret indenfor rammerne af den oprindelige strø-opbygning, så det ikke har været nødvendigt at bryde husets betonlag op.

Klimavenlige renovering – en families hus efter brandskade

Corehome har ydet omfattende rådgivning i forbindelse med renovering og genopbygning efter en større brandskade.

Opgaven omfattede bistand til bygherre med udarbejdelse af udbudsprojekt, indhentning af tilbud, teknisk rådgivning og tæt dialog med bygherre og forsikringsselskabet.

Genopbygningen blev planlagt med fokus på bæredygtighed, herunder genbrug af eksisterende tegl, mursten og nye biogene materialer.

Samtidig er planløsningen tilpasset, så boligen på sigt kan omdannes til flerfamilie- eller generationsbolig. Det sikrer både fleksibilitet og fremtidssikring af ejendommen. Derudover er der løbende i byggeprocessen ført tilsyn, samt deltagelse i byggemøder gennem hele processen

Projektet er et godt eksempel på, hvordan man kan forene genanvendelse og moderne boligbehov i en bæredygtig kontekst.

Billedgalleri: Klimavenlige renovering – en families hus efter brandskade

Billedgalleri: Ombygning af Kongemarksvej 2, Roskilde

Sjælland:

Industrivej 21
4000 Roskilde

Telefon

+45 30 42 34 22

Email

Jonas@Corehome.dk

Jylland:

Ålborgvej 132
9300 Sæby

Telefon

+45 29 98 52 22

Email

Johnny@CoreHome.dk

CVR

42 66 47 23 - en del af Screentek ApS