CoreHome renoverer

I Værløse totalrenoveres et Myresjö-hus fra 1971. Arbejdet omfatter nyt tag, kælderrenovering, køkkenflytning og brug af træfiber- og kalkbaseret isolering. Der er fokus på et sundt indeklima med træfiberisolering, hvor det er muligt, og indvendig kalkbaseret isolering af kældervægge.”

I Roskilde opgraderes en arkitekttegnet villa fra 1961/1974, hvor både indretning, klimaskærm og varmefordeling moderniseres.

Myresjö-hus fra 1971, Værløse

I Jonstrup ved Værløse er vi i fuld gang med en total renovering af et skønt Myresjö-hus fra 1971.

Arbejdet med at opdatere og fremtidssikre boligen, inkluderer nyt, isoleret tag, udgravning i kælder, og isolering af gulvet i denne, nyt facadeparti i kælderen, som er i fuld højde mod haven, flytning af køkken, indvendig trappe og indvendige skillevægge.

I processen er der fokus på at opnå det bedst mulige indeklima, og vi anvender, hvor det overhovedet er muligt, træfiberisolering, mens kældervæggene isoleres indvendigt med et kalkbaseret, fugthåndterende isoleringssystem.

Opgaven udføres for en privat bygherre, og bliver løst i tæt samarbejde med arkitekt Line Stougaard fra, ArkOie, som nidkært håndhæver at husets oprindelige udtryk og arkitektoniske virkemidler fastholdes, og i visse tilfælde ligefrem forstærkes.

Renovering af villa i Roskilde

I et af Roskildes ældre villakvarterer er vi i gang med en større opgradering af en arkitekttegnet villa, som er opført i 1961, og meget respektfuldt tilbygget i 1974.

Ombygningen inkluderer stort set alle indvendige elementer, og udføres med fokus på at opnå en velfungerende helhed, et godt indeklima, og en velisoleret klimaskærm.

Huset har i forvejen fjernvarme, og varmefordelingssystemet opgraderes nu, så der kommer gulvvarme i alle rum.

Husets isoleringsstandard forbedres, og hvor det er muligt anvender vi biobaserede isoleringsmaterialer. Kælderens ydervægge isoleres indvendigt med et kalkbaseret, fugthåndterende isoleringssystem.

Billedgalleri: Myresjö-hus fra 1971, Værløse

Sjælland:

Industrivej 21
4000 Roskilde

Telefon

+45 30 42 34 22

Email

Jonas@Corehome.dk

Jylland:

Ålborgvej 132
9300 Sæby

Telefon

+45 29 98 52 22

Email

Johnny@CoreHome.dk

CVR

42 66 47 23 - en del af Screentek ApS